Om samarbejde – replik til Helle Blak, S

Af Knud Vincents, gruppeformand Venstres byrådsgruppe i Slagelse kommune.  

Ved valget i 2009 var der flertal af borgerlige stemmer, men grundet valgforbundene gik for mange af de borgerlige stemmer tabt. Derfor var der flest mandater bag S og SF i 2009, som fik 16 ud af 31. De to partier valgte at konstituere sig helt uden om de borgerlige og i øvrigt sætte sig på samtlige formandsposter i udvalgene.

Den 19. november 2013 var en gyser. Efterhånden som stemmerne blev talt op, blev det tydeligt, at Socialdemokratiets og Enhedslistens og de borgerlige stemmer endnu en gang stod tæt i forhold til mandaterne. Den borgerlige fløj havde igen flest stemmer; faktisk omkring 20 % flere stemmer end S og El.

På valgaftenen var forhandlingerne intense. Selv mens det borgerlige flertal forhandlede, forsøgte Socialdemokraterne og Enhedslisten at skabe flertal udenom Venstre.

Vælgerne ønskede et borgerligt flertal og derfor var det vigtigt, at vi fik en konstitueringsaftale på plads. Herefter inviterede vi S og El i et bredt samarbejde ved at tilbyde to formandsposter ud af de syv. Hvis S og El havde taget imod tilbuddet, ville Venstre kun have haft én udvalgsformand, idet vi i det nye har 7 stående udvalg. Og da både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fik hver to formandsposter, var der alene ét udvalg tilbage til Venstre.

Et bredt samarbejde i byrådet er vigtigt for hele Slagelse Kommune. Det har Venstre arbejdet for i byrådsperioden og det har vi opfordret til under valgkampen. Derfor tilbød vi S og El de to udvalgsformandsposter i det kommende samarbejde.

I det politiske arbejde er det formændene, som sætter dagsordenen og som har meget stor indflydelse på den førte politik i udvalgene. S og El ville dermed have haft gode muligheder for at påvirke politikken – og de ville have været med i det brede samarbejde mellem formændene i udvalgene. Den nye mødestruktur, hvor borgmester og udvalgsformænd mødes en gang om måneden, skal sikre udviklingen og samarbejdet på tværs.

Efter tre år uden et brugbart flertal i byrådet for nogen af parterne, er der nu omsider etableret et godt udgangspunkt for udvikling og vækst – og dermed også mere velfærd og omsorg. Vi inviterer stadig Socialdemokraterne og Enhedslisten til godt samarbejde i udvalgene – det er vigtigt for hele vores kommune.

knud_vincent

Pressemeddelelse: Et samarbejde, der kan løfte Slagelse og Kalundborg.

Slagelse har det hele. Uddannelse, kultur, idræt, en smuk natur, engagerede ildsjæle, et erhvervsliv, der gerne vil samarbejde med sin kommune og en enestående infrastruktur.

Og alligevel halter Slagelse gevaldigt på bl.a. DI’s klimaundersøgelse, hvor kommunen er nr. 91 ud af 96 kommuner. Her er et enormt potentiale, som borgmesterkandidat Stén Knuth, Venstre, agter at tage fat på, hvis vælgerne giver ham mandatet til at drive kommunen videre.

”Vi vil have borgmesteren for bordenden af dette vigtige område. Vi vil have gentænkt vores udbudspolitik, så vores lokale virksomheder får mulighed for at byde ind på kommunens opgaver. Vi vil sende flere opgaver i udbud og vi vil starte et samarbejde med erhvervslivet,” udtaler Stén Knuth, ”og så skal vi lære af Kalundborgs dygtige borgmester Martin Damm, der på ganske få år har skabt et fantastisk erhvervsklima og engagement omkring erhvervslivet”.

Det blev kort drøftet, da borgmester Martin Damm og borgmesterkandidat Stén Knuth, begge Venstre mødtes i dag ved kommunegrænsen.

Kalundborg og Slagelse samarbejde.
”Et stærkt Slagelse på erhvervsområdet vil også gavne Kalundborg på den lange bane”, siger Martin Damm, der fortsætter: ”Vi vil som region og område stå styrket, hvis også Slagelse erhvervsliv rykker på oplevelsen af et godt samarbejde med Slagelse kommune. Og som jeg ser det, har Slagelse med sin beliggenhed fantastiske muligheder for at trække nye virksomheder til, der kan gavne den vestsjællandske beskæftigelse herunder naturligvis også Kalundborg.”

De to er enige om at holde den gode kontakt efter kommunalvalget, hvor begge håber at kunne sætte sig i borgmesterstolen 1. jan. 2014.

For yderligere oplysninger:

Borgmester i Kalundborg Marin Damm, Venstre – tlf.nr. 2960 9047 

Viceborgmester i Slagelse Stén Knuth, Venstre – tlf.nr.2440 0111

Pressemeddelelse: Det er ’Tid til SAMARBEJDE NU!’

Venstre går forrest i kampen for den gode tone og samarbejde i byrådssalen.  Det markerer de på de mange Venstreplakater, der er ophængt i kommunens lygtepæle og på de uundværlige sociale medier. 

Til morgen, da borgerne i Slagelse Kommune stod op og gik på arbejde, kunne de notere, at der hen over natten var en forandring at iagttage på nogle af de mange valgplakater i kommunens lygtepæle. På alle Venstres plakater er der hen over natten blevet påklistret en streamer med opfordringen SAMARBEJDE NU!

De markante orange streamers er Venstres opfordring til borgerne om at sætte deres kryds den 19. november på de mennesker, der vil arbejde for en ny og bedre kommune.

Det er Venstres grundlæggende holdning, at samtale og samarbejde på tværs af politiske skel er det, der skal til for at få denne kommune op i gear og ind i superligaen blandt kommuner. Det er det, partiet hermed ønsker at sætte fokus på.

”Borgerne oplever, at der er for meget mudderkastning i byrådssalen, det vil vi gøre noget ved i den nye byrådssamling. Venstre ser hellere mere reel politisk forhandling og samarbejde. Det vil give borgerne et større ejerskab og virksomhederne en meget større tiltro til, at deres investering er blivende og sikret,” lyder det fra partiet.

”Venstre er borgernes garanti for et bredt samarbejde på tværs,” siger Venstres borgmesterkandidat Stén Knuth.  ”Hvis vi skal skabe vækst og udvikling, så er det tid til at se på lederskabet, tid til at se på, hvordan vi arbejder sammen for at ændre noget, og så er det afgjort tid til forandring” fortsætter han.

Stén Knuth står i spidsen for 28 gode Venstre kandidater til kommunalvalget i 2013, og de har sat sig for, at det er den gode tone, der skal være fremherskende i valgkampen og at der skal praktiseres åbenhed og dialog. Samarbejde er kun en naturlig forlængelse her af.

Venstre ønsker med sit statement ”SAMARBEJDE NU!” at skabe opmærksomhed omkring det udtalte behov, der er i Slagelse Kommune, for et bredt samarbejde hen over midten.

Venstre
Tid til Forandring

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Stén Knuth sten.knuth@slagelse.dk +45 24 40 01 11
Knud Vincents vincents@post.tele.dk +45 20 45 97 98
Johnny B. Rasmussen johnnybgoode@mail.dk +45 20 74 57 09

Sten samarbejde

Spørgsmål til John Dyrby (S)

Gennem længere tid har socialdemokraten John Dyrby kritiseret og angrebet Venstre i Slagelse og vores borgmesterkandidat Stén Knuth. Uanset hvor grundigt og pædagogisk vi besvarer Dyrbys spørgsmål, følges det blot op med nye angreb. Senest angribes Venstres store og ambitiøse valgprogram, som netop er blevet husstandsomdelt.

Det er ærgerligt, at John Dyrby trods både dygtighed og erfaring vælger den slags mudderkastning frem for politik. Hvorfor fortæller S og Dyrby ikke hellere vælgerne, hvad de selv vil gøre for at udvikle og skabe forandring i vores kommune efter valget?

Man kunne også spørge, hvad John Dyrby selv vil tilføre kommunen. Vil han fx være borgmester? Lis Tribler har jo meldt ud i pressen, at det bliver hendes sidste periode. Er planen, at John Dyrby – hvis S får vælgernes opbakning – skal være borgmester straks efter valget, eller vil Tribler og Dyrby vente til næste folketingsvalg, hvor John Dyrby jo skal gøre op med sig selv og socialdemokraternes forbud mod dobbeltmandater, om han vil satse på folketinget eller på byrådet. Svar udbedes venligst, inden vælgerne skal tage stilling den 19. november.

Af Johnny Persson, byrådsmedlem (V), Lokesvej 8, 4220 Korsør

johnny-persson

 

 

 

 

Det er ’Tid til forandring’

Handleplanen ’Tid til forandring’, der er Venstres i Slagelses gennemarbejdede plan for et driftigt fremtidigt Slagelse Kommune, offentliggøres på et utraditionelt vælgermøde i Korsør d. 8. november

Venstre i Slagelse har en plan, en helt konkret plan, der handler om, hvordan man får denne kommune op i omdrejninger igen til glæde for borgere og erhvervsliv.

Planen hedder ’Tid til forandring’.

I den forgange weekend løftede man en flig af planen i det husstandsomdelte 40 siders valgmagasin, men snart er det tid til at offentliggøre de mange gode tanker og handleplaner, som Venstres mange kandidater selv har været med til at sammensætte gennem det sidste års tid.

Borgmesterkandidat Stén Knuth siger: “Mange har spurgt ind til, hvordan vi vil drive Slagelse Kommune efter 1. januar, hvilke tiltag vi vil gøre, hvad vi mener, når vi siger, det er tid til forandring. Nu er vi nået til, hvor vi endeligt kan offentliggøre planen, vi har arbejdet så hårdt på, alle de gode tanker vi har tænkt og alle de fantastiske ideer, vores kandidater har sammensat i den her plan”.

Fredag aften d. 8. november, kl. 19 i det smukke gamle Ting- og Arresthus i Korsør indkalder Venstre i Slagelse til vælgermøde, hvor også planen ’Tid til forandring’ vil blive offentliggjort, og hvor der vil være rig mulighed for at spørge ind til planen ’Tid til forandring’.

Ud over aftenens alt overskyggende tema, så vil vælgermødet forme sig lidt utraditionelt, hvor borgerne har mulighed for at møde kandidaterne ved caféborde og over en kop kaffe få mulighed for at stille spørgsmål til et panel af Venstres kandidater. Vælgermødet i Ting og Arresthuset gæstes af:

Sten Knuth

Knud Vincents

Ole Drost

Johnny Persson

Birgitte Poulsen

Jens Jørgensen

Helle Jacobsen

Suzanne Madsen

Morten Hass Augustsen

Bent Erik Lyngholm

Jørn-Ole Didriksen

Aftenens indhold vil forløbe ud fra følgende plan:

19.00 – 19.10 Velkomst af Venstres borgmesterkandidat Sten Knuth

19.10 – 20.00 Politisk drøftelse herunder valgprogrammet ’Tid til forandring’

20.00 – 20.50 Borgerne kan møde de enkelte kandidater ved cafeborde og drikke en kop kaffe

20.50 – 21.00 Afslutning ved borgmesterkandidat Sten Knuth

Arrangementet er åbent for alle, og Venstre håber på stort fremmøde af såvel borgere som af pressen.

Medlemmer af pressen kan ved henvendelse, få tilsendt planen ’Tid til forandring’ forud for arrangementet.

Venstre

Tid til Forandring

sten

Ugens kandidat: Stén Knuth.

Hver uge op til kommunalvalget den 19. november 2013 præsenterer Venstre i Slagelse to kandidater til byrådet.

Her præsenterer vi Stén Knuth, som også er Venstres borgmesterkandidat i Slagelse kommune:

sten

Stén Knuth
Venstres borgmesterkandidat

At være i politik er det bedste, jeg nogen sinde har gjort. At være med til at udvikle og sætte retning for en hel kommune er et drømmejob. Hver dag møder jeg nye og spændende mennesker, der kun ønsker, at vi som kommune skal blive endnu bedre.

Min vision for Slagelse kommune er, at vi giver børn den bedste omvækst, vi kan, at vi får børn og unge uddannet sig til at mestre livet, at vi også får mulighed for at give ældre den alderdom, de fortjener efter et langt liv på arbejdsmarked.

Vi skal kæres om de svageste, syge og handicappede.

Og så skal vi give talenterne de bedste muligheder for at drive deres talent så langt, det er muligt, om det så er i skolen eller i kommunen.

Virksomheder, som er drivkraften i vort samfund, skal have individuelle og fleksible muligheder for at skabe vækst og nye muligheder, naturligvis i balance med miljøet.

Hvis Slagelse kommune skal videre, skal vi have en ny borgmester, så vi kan skabe reel forandring. En borgmester, der vil bryde administrationens vanetækning, en borgmester, der også vil udfordre den lovgivning, der rammer os fra folketinget.

Jeg vil:

  • Samarbejde bredt med dem, der ønsker at udvikle Slagelse kommune
  • Sætte tydelige mål op og forfølge dem. Og jeg vil gerne måles på det
  • Samle hele kommunen i en reel og ærlig samtale om, hvordan vi udvikler denne dejlige kommune
  • Øge samarbejdet mellem det offentlige og de private virksomheder
  • Sidde for bordenden, når vi samarbejder med private virksomheder
  • Holde ugentlige møder med min direktion
  • Ud og stå på ”ølkassen” foran borgere og virksomheder, når det kræves
  • Samarbejde med de omkringliggende kommuner

Stén Knuth – personligt

Jeg er gift med Helle, sammen har vi tre dejlige børn, Kathrine 8 år, Christian 12 år og Frederik på 16 år, der alle tre går på Antvorskov Skole. Jeg er født og opvokset i Slagelse by.

Jeg er uddannet bankmand, er sports- og foreningsmand, har været leder af en produktionsskole, samt leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordvestsjælland.

Og så har jeg været politisk engageret i Venstre siden 1998.
Udnævnt til borgmesterkandidat maj 2008 og igen nov. 2012.
Gruppeformand siden 2008.

sten.knuth@slagelse.dk

 

Helleholm og støjproblemer.

Hvis man bor i den del af Helleholm, som ligger tæt ved motorvejen, kan man ikke sidde i sin egen have om sommeren, og man kan ikke have vinduer åbne, hvis man samtidig gerne vil se TV eller sove. Støjen lyder døgnet rundt og allerværst i myldretiderne – men der er jo altså en markant trafik det meste af døgnet.

En beboer på Helleholm skrev til politikerne for at råbe om hjælp. Da jeg svarede, blev jeg inviteret til beboermøde for at høre mere om deres oplevelser. Ovenstående var nogle af de udsagn, jeg hørte fra beboerne.

Beboerne har henvendt sig til Vejdirektoratet flere gange gennem årene uden at få svar. Og nu er der altså borgere i vores kommune, som kæmper både for deres helbred og for deres (sjæle)fred.

Beboerne har også henvendt sig til borgmesteren – og jeg har stillet spørgsmål om kommunens håndtering af sagen. Borgmesteren skriver i sit svar til mig, at støjdæmpning er Vejdirektoratets ansvar.  Mit udgangspunkt er, at selvom det tilsyneladende ikke kommunens ansvar at støjdæmpe, har vi alligevel et ansvar for at støtte op om vores borgere, når de ikke har det godt.

Derfor har jeg nu bedt om at få sagen belyst og behandlet i Økonomiudvalget. Jeg har samtidig bedt om at få en orientering om, hvordan kommunen kan hjælpe disse støjplagede borgerne.

Det kunne være med en støjmåling, så vi får reelle tal at forholde os til – og derefter kommunens henvendelse til Vejdirektoratet som opbakning i forhold til beboerne. Derefter kunne det være med en eventuel ansøgning om at få lov at sætte en støjvold op eller andre alternative støjdæmpende midler med dokumenteret virkning.

Af Helle Jacobsen, Byrådsmedlem (V), Medlem af Økonomiudvalget

kampagnefoto-2013-small

Stærkt politisk lederskab.

En af mine og Venstres ambitioner er at sætte Slagelse kommune på dagsorden i København. Hvis du giver mig mandatet til at drive denne kommune videre, vil jeg hvert år før folketingsåbningen invitere alle lokale folketingsmedlemmer, repræsentanter for erhvervsliv og uddannelsesområdet til en dialog og drøftelse om den kommende ”sæson” i folketinget.

Jeg tror på, at de gode kræfter skal samles og jeg tror på, at vi sammen har rigtig mange gode kræfter hvis vi slår os sammen.

Mødet skal holdes dels for at målrette og samle arbejdet for Slagelse kommune, og dels for at udveksle synspunkter på de udfordringer vi står overfor, både lokalt og nationalt.

Hvad er udfordringerne?
Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at få gjort Slagelse kommune mere synlig/spille en større rolle på den nationale bane?
Kan vi gøre noget sammen for at trække mere til Slagelse kommune osv.

Jeg mener, at vi skal have fornyet politisk lederskab i borgmesterstolen, der er klar til at samle og der er klar til at tænke nyt. Venstre vil samle og samarbejde.

Det er tid til forandring.

Af Stén Knuth, Venstre – borgmesterkandidat, Bjergbygade 46, Slagelse

Stens eget valgte

Ugens kandidat: Helle Jacobsen.

Hver uge op til kommunalvalget den 19. november 2013 præsenterer Venstre i Slagelse to kandidater til byrådet.

Her præsenterer vi Helle Jacobsen:

kampagnefoto-2013-small

Helle Jacobsen
47 år, Kirke Stillinge
Byrådsmedlem og souschef/filialleder i UU Vestsjælland

Lidt om mig:

Valgt til byrådet i 2009, sidder i Økonomiudvalget og er næstformand i Børn-, Unge- og Familieudvalget. Jeg har også været med i diverse ad hoc-udvalg: Projekt Ringparken/Motalavej, Ungeindsatsen samt det nye skolereformudvalg.

Jeg er oprindeligt uddannet indenfor forsikringsbranchen og har undervist på Forsikringshøjskolen. Siden 2005 har jeg været vejleder i UU Vestsjælland (Ungdommens Uddannelsesvejledning), hvor jeg arbejder med vejledning af unge under 25 år – nu som  souschef og filialleder.

Jeg bor i et af Slagelse kommunes velfungerende landområder – sammen med min mand Lars og mine to sønner, Lasse (19 år) og Christoffer (16 år). Her er højt til loftet, plads til sammenhold med gode venner og alsidige fritidsinteresser. Jeg glæder mig over naturen, musik, idræt, sønnernes gode skole og over at gøre en forskel for Slagelse kommune.

Blog:               http://www.hellejacobsen.dk
Min V-side: http://www.hellejacobsen.venstre.dk
Facebook:    http://tinyurl.com/HelleJacobsen
Telefon:        51648113
Mail:              hellejac@slagelse.dk

Mærkesager:

Efter 4 år i byrådet i Slagelse Kommune ved jeg, at der kommer mange forskellige enkeltsager igennem i løbet af en byrådsperiode. Så i stedet for enkeltstående mærkesager vil jeg hellere tale om afgørende grundholdninger, som jeg lægger ind i behandlingen af hver eneste enkeltsag:

  • En liberal grundholdning: Mennesket før systemet
  • Samarbejdet skal forbedres. Det bredest mulige samarbejde omkring enkeltsagerne af hensyn til borgerne i kommunen. Samarbejde betyder også mere og bedre samarbejde med det private erhvervsliv.
  • Uddannelsesområdet. Uddannelsesniveauet i Slagelse Kommune skal hæves på alle niveauer. Mere individuel uddannelsesvejledning og samarbejde med erhvervslivet helt ned i grundskolen.
  • Det handler om mennesker. Kommunen skal fokusere på at give udsatte børn, voksne og ældre den hjælp, de har brug for for at kunne klare sig selv.
  • Økonomisk ansvarlighed. Vi skal tænke investering, rettidig omhu – og omsorg.
  • Kommunen skal fungere som en servicevirksomhed med fleksibilitet, ordentlighed og respekt i dialogen med borgerne.
  • Det skal være lettere at drive erhverv i hele Slagelse Kommune. Det er vi alle sammen afhængige af. Flere arbejdspladser, mere vækst.

Vi har et stort landområde med mange, velfungerende landsbyer og vi har to større købstæder i Korsør/Halsskov og Skælskør. Vi skal sikre udvikling, bosætning, erhvervsliv, turisme, kulturtilbud og kommunale tilbud i hele kommunen.

Vi skal være en kommune, hvor vi arbejder sammen om at få Slagelse kommune, hele kommunen, på landkortet – både erhvervsmæssigt, kulturelt, politisk og i forhold til opgaverne. Vi skal være stolte af at bo i Vestsjælland. Vi skal være stolte af at komme fra Slagelse kommune.

Det kræver en helt ny måde at tænke på – for at løse de problemer, der er skabt ved den gamle måde at tænke på,” sagde Albert Einstein. Det er en brugbar tanke. Hvis vi fortsætter i gamle vaner, får vi de samme resultater. Der må nytænkning til.

Det er tid til forandring.

Hvis du vil høre mere om, hvad jeg mener om bestemte sager, er du meget velkommen til at besøge min blog her: http://www.hellejacobsen.dk, sende mig en mail på hellejac@slagelse.dk eller til at få en snak over telefonen på 51648113.

For Slagelse Kommune – for borgerne – ”Tid til forandring”.

Der har den seneste tid været mange ‘interessante’ forslag til, hvad Venstres politik er, og hvordan vi vil udmønte den. Venstre vil først og fremmest, og forhåbentlig i lighed med de øvrige partier, det bedste for Slagelse Kommune. Vi vil føre en fornuftig politik, hvor investeringer i fremtiden skal gå hånd i hånd med gode lokale velfærdsydelser.

Når vi taler om at få kommunen til ”gå længere på literen”, så handler det om at kigge på, hvilke områder der kan effektiviseres. Vi skal have optimeret arbejdsgangene fx ved LEAN, afskaffet unødvendigt bureaukrati og set på, hvordan vi kan gøre passive investeringer aktive fx ved at kigge på, om vi kan få noget retur, for de ydelser vi udbetaler (i lighed med nyttejobs).

Vi skal blive endnu bedre til at udnytte medarbejdernes kompetencer optimalt på tværs af forvaltningsområder, og så skal vi minimere antallet af projekter og eksterne rapporter som ikke har en klar og brugbar målsætning i forhold til udvikling af kommunen eller til gavn for borgerne.

Konkurrence er sundt
Venstre går ind for at konkurrenceudsætte opgaver, hvor det giver mening. Jeg mener, at konkurrence er sundt og skaber bedre kvalitet, og at vi ved at sende opgaver i udbud, også kan være med til at holde vores egen organisation konkurrencedygtig. Udbud som skaber råderum til enten udvikling eller som kan være med til at sikre bedre rammevilkår for erhvervslivet.

Samtidig vil vi foretage en gennemgribende revidering af udbuds- og indkøbspolitikken, så vi sikrer, at de lokale virksomheder, store som små, kommer i spil til så mange opgaver, som overhovedet muligt.

Omsorg og respekt
For os er det vigtigt, at vi kan servicere vores borgere godt og respektfuldt. Derfor vil vi sørger for et varieret institutions- og skoletilbud, hvor vi starter et samarbejde imellem de private og offentlige tilbud, så vi kan lære af hinanden og sammen være med til at sikre vores børn muligheden for at udnytte deres ressourcer bedst muligt. Vi vil have rigtig god ældrepleje med omsorg og respekt for forskelligheder.

Vi ønsker meget mindre bureaukrati inden for dette område, så medarbejderne kan få lov til at udfolde deres fulde potentiale. Vi ønsker flere ”varme hænder”, som vi får, hvis vi får mindre bureaukrati og kontrol.

Udvikling og samarbejde
Erhvervspolitikken skal have en opstramning, hvor vi får skabt de kommunale rammer, som erhvervslivet efterspørger. Det er efter min og Venstres mening, erhvervslivet der ved, hvordan man udvikler virksomhederne, og derfor er det også dem, der skal være med til at definere erhvervsudviklingen.  Vi skal sammen lave strategier, handleplaner og planer for udmøntning for erhvervsudvikling.

Venstre vil også forankre erhvervsområdet under Økonomiudvalget, så det bliver borgmesteren, der sidder for bordenden. Det skaber kortere sagsbehandlingstid, og er et klart signal til erhvervslivet om, at borgmesteren ønsker at været tæt på beslutningerne.

Slagelse Kommune har mange muligheder, men bestemt også mange udfordringer. I Venstre mener vi, at vi skal føre en ansvarlig politik, men også at vi skal investere, for at opnå den vækst vi er så afhængige af.  Vi SKAL have skabt flere lokale arbejdspladser, og der skal vi som kommunalpolitikere satse på projekter og på en politik, der kan sætte gang i denne udvikling.

En del af den proces er, at vi får etableret et byråd, der bygger på samarbejde og sammen begynder at sætte nogle konkrete mål, for derfra at lægge en plan for, hvordan vi når derhen. Lad os sammen, på tværs af partiforskelligheder, få Slagelse Kommune til at blomstre.

Af Stén Knuth, borgmesterkandidat, Venstre

Sten Knuth