Budgetaftale 2015 – 2018 og invitation til medlemsmøde.

Kære Venstremedlem.

Som det sikkert er dig bekendt, har Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance aftalt budget for 2015-2018.

Nye tider – nye veje. Vækst og effektivisering er sat på dagsorden.

Det er 1. budget som borgmesterparti. Et budget, som virkeligt forsøger både at investere, skabe bedre rammer og samtidig effektivisere hele den kommunale virksomhed. Vi skaber bedre rammer for vækst via nedsættelse af grundskyld, fjernelse af byggesagsgebyr for erhverv, styrkelse af den nye erhvervsenhed.

Vi laver målrettede bosætningskampagner. Investerer i CSR (virksomheders sociale ansvar). Ansætter flere elever i kommunen, samt investerer i initiativer for borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Vi har sat penge af til at gøre Borreby Teater til egnsteater.

Vi nedsætter et udvalg, der skal være med til at løfte Korsør.

De næste 3 år laver vi en 360 graders undersøgelse af alle 5 store serviceområder med henblik på mere effektiv drift. Her er der lagt op til, at medarbejderne selv skal være med i processen.

Vi styrker landdistrikterne med borgerbudgetter og pulje til IT/bredbånd.

Vi fremrykker bygning af autist-boliger (som skaber lokale arbejdspladser).

Vi afsætter midler til talentudvikling i folkeskolen, samt får en politisk drøftelse af de strategiske overvejelser på camping, vandrehjem og autocampere. Vi tror på, at skal væksten komme, må vi investere os ud af stilstanden, hvilket kræver en mere effektiv drevet kommune, hvorfor vi de næste 3-4 år skal se på, hvordan vi gør vores velfærd bedre for færre midler.

Vi tror, vi kan, hvis vi tager politisk ansvar og tager medarbejdere og ledere med i arbejdet.

Budgettet samt den aftale, vi har indgået, vil først i næste uge komme på kommunens hjemmeside.

Vi vil gerne invitere jer til et åbent møde om budgettet m.v. den tirsdag 16. september kl.19.00 på Røsva, Fabriksvej 6, 4200 Slagelse. Alle er velkomne, tilmelding ikke nødvendig.

Med venlig hilsen

 

Borgmester Formand

Sten Knuth Knud Vincents

sten knud_vincent