Ugens kandidat: Stén Knuth.

Hver uge op til kommunalvalget den 19. november 2013 præsenterer Venstre i Slagelse to kandidater til byrådet.

Her præsenterer vi Stén Knuth, som også er Venstres borgmesterkandidat i Slagelse kommune:

sten

Stén Knuth
Venstres borgmesterkandidat

At være i politik er det bedste, jeg nogen sinde har gjort. At være med til at udvikle og sætte retning for en hel kommune er et drømmejob. Hver dag møder jeg nye og spændende mennesker, der kun ønsker, at vi som kommune skal blive endnu bedre.

Min vision for Slagelse kommune er, at vi giver børn den bedste omvækst, vi kan, at vi får børn og unge uddannet sig til at mestre livet, at vi også får mulighed for at give ældre den alderdom, de fortjener efter et langt liv på arbejdsmarked.

Vi skal kæres om de svageste, syge og handicappede.

Og så skal vi give talenterne de bedste muligheder for at drive deres talent så langt, det er muligt, om det så er i skolen eller i kommunen.

Virksomheder, som er drivkraften i vort samfund, skal have individuelle og fleksible muligheder for at skabe vækst og nye muligheder, naturligvis i balance med miljøet.

Hvis Slagelse kommune skal videre, skal vi have en ny borgmester, så vi kan skabe reel forandring. En borgmester, der vil bryde administrationens vanetækning, en borgmester, der også vil udfordre den lovgivning, der rammer os fra folketinget.

Jeg vil:

  • Samarbejde bredt med dem, der ønsker at udvikle Slagelse kommune
  • Sætte tydelige mål op og forfølge dem. Og jeg vil gerne måles på det
  • Samle hele kommunen i en reel og ærlig samtale om, hvordan vi udvikler denne dejlige kommune
  • Øge samarbejdet mellem det offentlige og de private virksomheder
  • Sidde for bordenden, når vi samarbejder med private virksomheder
  • Holde ugentlige møder med min direktion
  • Ud og stå på ”ølkassen” foran borgere og virksomheder, når det kræves
  • Samarbejde med de omkringliggende kommuner

Stén Knuth – personligt

Jeg er gift med Helle, sammen har vi tre dejlige børn, Kathrine 8 år, Christian 12 år og Frederik på 16 år, der alle tre går på Antvorskov Skole. Jeg er født og opvokset i Slagelse by.

Jeg er uddannet bankmand, er sports- og foreningsmand, har været leder af en produktionsskole, samt leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordvestsjælland.

Og så har jeg været politisk engageret i Venstre siden 1998.
Udnævnt til borgmesterkandidat maj 2008 og igen nov. 2012.
Gruppeformand siden 2008.

sten.knuth@slagelse.dk