Det er ’Tid til forandring’

Handleplanen ’Tid til forandring’, der er Venstres i Slagelses gennemarbejdede plan for et driftigt fremtidigt Slagelse Kommune, offentliggøres på et utraditionelt vælgermøde i Korsør d. 8. november

Venstre i Slagelse har en plan, en helt konkret plan, der handler om, hvordan man får denne kommune op i omdrejninger igen til glæde for borgere og erhvervsliv.

Planen hedder ’Tid til forandring’.

I den forgange weekend løftede man en flig af planen i det husstandsomdelte 40 siders valgmagasin, men snart er det tid til at offentliggøre de mange gode tanker og handleplaner, som Venstres mange kandidater selv har været med til at sammensætte gennem det sidste års tid.

Borgmesterkandidat Stén Knuth siger: “Mange har spurgt ind til, hvordan vi vil drive Slagelse Kommune efter 1. januar, hvilke tiltag vi vil gøre, hvad vi mener, når vi siger, det er tid til forandring. Nu er vi nået til, hvor vi endeligt kan offentliggøre planen, vi har arbejdet så hårdt på, alle de gode tanker vi har tænkt og alle de fantastiske ideer, vores kandidater har sammensat i den her plan”.

Fredag aften d. 8. november, kl. 19 i det smukke gamle Ting- og Arresthus i Korsør indkalder Venstre i Slagelse til vælgermøde, hvor også planen ’Tid til forandring’ vil blive offentliggjort, og hvor der vil være rig mulighed for at spørge ind til planen ’Tid til forandring’.

Ud over aftenens alt overskyggende tema, så vil vælgermødet forme sig lidt utraditionelt, hvor borgerne har mulighed for at møde kandidaterne ved caféborde og over en kop kaffe få mulighed for at stille spørgsmål til et panel af Venstres kandidater. Vælgermødet i Ting og Arresthuset gæstes af:

Sten Knuth

Knud Vincents

Ole Drost

Johnny Persson

Birgitte Poulsen

Jens Jørgensen

Helle Jacobsen

Suzanne Madsen

Morten Hass Augustsen

Bent Erik Lyngholm

Jørn-Ole Didriksen

Aftenens indhold vil forløbe ud fra følgende plan:

19.00 – 19.10 Velkomst af Venstres borgmesterkandidat Sten Knuth

19.10 – 20.00 Politisk drøftelse herunder valgprogrammet ’Tid til forandring’

20.00 – 20.50 Borgerne kan møde de enkelte kandidater ved cafeborde og drikke en kop kaffe

20.50 – 21.00 Afslutning ved borgmesterkandidat Sten Knuth

Arrangementet er åbent for alle, og Venstre håber på stort fremmøde af såvel borgere som af pressen.

Medlemmer af pressen kan ved henvendelse, få tilsendt planen ’Tid til forandring’ forud for arrangementet.

Venstre

Tid til Forandring

sten

Ugens kandidat: Stén Knuth.

Hver uge op til kommunalvalget den 19. november 2013 præsenterer Venstre i Slagelse to kandidater til byrådet.

Her præsenterer vi Stén Knuth, som også er Venstres borgmesterkandidat i Slagelse kommune:

sten

Stén Knuth
Venstres borgmesterkandidat

At være i politik er det bedste, jeg nogen sinde har gjort. At være med til at udvikle og sætte retning for en hel kommune er et drømmejob. Hver dag møder jeg nye og spændende mennesker, der kun ønsker, at vi som kommune skal blive endnu bedre.

Min vision for Slagelse kommune er, at vi giver børn den bedste omvækst, vi kan, at vi får børn og unge uddannet sig til at mestre livet, at vi også får mulighed for at give ældre den alderdom, de fortjener efter et langt liv på arbejdsmarked.

Vi skal kæres om de svageste, syge og handicappede.

Og så skal vi give talenterne de bedste muligheder for at drive deres talent så langt, det er muligt, om det så er i skolen eller i kommunen.

Virksomheder, som er drivkraften i vort samfund, skal have individuelle og fleksible muligheder for at skabe vækst og nye muligheder, naturligvis i balance med miljøet.

Hvis Slagelse kommune skal videre, skal vi have en ny borgmester, så vi kan skabe reel forandring. En borgmester, der vil bryde administrationens vanetækning, en borgmester, der også vil udfordre den lovgivning, der rammer os fra folketinget.

Jeg vil:

  • Samarbejde bredt med dem, der ønsker at udvikle Slagelse kommune
  • Sætte tydelige mål op og forfølge dem. Og jeg vil gerne måles på det
  • Samle hele kommunen i en reel og ærlig samtale om, hvordan vi udvikler denne dejlige kommune
  • Øge samarbejdet mellem det offentlige og de private virksomheder
  • Sidde for bordenden, når vi samarbejder med private virksomheder
  • Holde ugentlige møder med min direktion
  • Ud og stå på ”ølkassen” foran borgere og virksomheder, når det kræves
  • Samarbejde med de omkringliggende kommuner

Stén Knuth – personligt

Jeg er gift med Helle, sammen har vi tre dejlige børn, Kathrine 8 år, Christian 12 år og Frederik på 16 år, der alle tre går på Antvorskov Skole. Jeg er født og opvokset i Slagelse by.

Jeg er uddannet bankmand, er sports- og foreningsmand, har været leder af en produktionsskole, samt leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordvestsjælland.

Og så har jeg været politisk engageret i Venstre siden 1998.
Udnævnt til borgmesterkandidat maj 2008 og igen nov. 2012.
Gruppeformand siden 2008.

sten.knuth@slagelse.dk

 

Pressemeddelelse: Besøg Sten Knuth i Dagligstuen

For at få kommunens borgere i tale frem til kommunalvalget, er et af Venstres utraditionelle midler en mobil dagligstue. Den er nu på vej rundt i kommunen og opstilles i denne uge i Boeslunde.

På fredag stiller Venstres borgmester kandidat i Slagelse Kommune, Stén Knuth, endnu en gang sin dagligstue op og inviterer borgerne inden for til snak om deres ønsker for den fremtidige drift af kommunen.

“Projekt Dagligstue” er et utraditionelt projekt, sat i søen af Venstre i Slagelse Kommune, der skal bringe borgerne tættere på Venstres kandidater forud for efterårets kommunalvalg, og dermed give kandidaterne bedre mulighed for at agere i forhold til borgernes ønsker.

Den næste opstilling af Dagligstuen sker foran Brugsen i Boeslunde fredag den 9. august mellem kl. 17 og 19. Her kan man møde både den nuværende viceborgmester og en række af de lokale kandidater.

Dagligstuen var senest stillet op i fredags, i Korsør i forbindelse med City-Evening arrangementet. Der var mange af Venstres store flok byrådskandidater mødte op i sommervarmen. “Det var en fantastisk aften, der var et væld af borgere i gaderne, og vi fik mange gode drøftelser og samtaler om kommunens fremtid” Siger Stén Knuth og tilføjer “Det er den slags input, vi skal bruge, hvis vi som politikere skal flytte den her kommune sammen.”

Der er aftalt flere besøg af “Dagligstuen” på kryds og tværs af kommunen hen over de næste uger og måneder, så der skulle blive god mulighed for at mødes med Venstres kandidater til en snak om fremtiden.

For yderligere information, kontakt venligst:

Stén Knuth, sten.knuth@slagelse.dk, +45 24 40 01 11

Knud Vincents, vincents@post.tele.dk, +45 20 45 97 98

Johnny B. Rasmussen, johnnybgoode@mail.dk, +45 20 74 57 09

Sten Knuth