Stærkt politisk lederskab.

En af mine og Venstres ambitioner er at sætte Slagelse kommune på dagsorden i København. Hvis du giver mig mandatet til at drive denne kommune videre, vil jeg hvert år før folketingsåbningen invitere alle lokale folketingsmedlemmer, repræsentanter for erhvervsliv og uddannelsesområdet til en dialog og drøftelse om den kommende ”sæson” i folketinget.

Jeg tror på, at de gode kræfter skal samles og jeg tror på, at vi sammen har rigtig mange gode kræfter hvis vi slår os sammen.

Mødet skal holdes dels for at målrette og samle arbejdet for Slagelse kommune, og dels for at udveksle synspunkter på de udfordringer vi står overfor, både lokalt og nationalt.

Hvad er udfordringerne?
Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at få gjort Slagelse kommune mere synlig/spille en større rolle på den nationale bane?
Kan vi gøre noget sammen for at trække mere til Slagelse kommune osv.

Jeg mener, at vi skal have fornyet politisk lederskab i borgmesterstolen, der er klar til at samle og der er klar til at tænke nyt. Venstre vil samle og samarbejde.

Det er tid til forandring.

Af Stén Knuth, Venstre – borgmesterkandidat, Bjergbygade 46, Slagelse

Stens eget valgte

Ugens kandidat: Helle Jacobsen.

Hver uge op til kommunalvalget den 19. november 2013 præsenterer Venstre i Slagelse to kandidater til byrådet.

Her præsenterer vi Helle Jacobsen:

kampagnefoto-2013-small

Helle Jacobsen
47 år, Kirke Stillinge
Byrådsmedlem og souschef/filialleder i UU Vestsjælland

Lidt om mig:

Valgt til byrådet i 2009, sidder i Økonomiudvalget og er næstformand i Børn-, Unge- og Familieudvalget. Jeg har også været med i diverse ad hoc-udvalg: Projekt Ringparken/Motalavej, Ungeindsatsen samt det nye skolereformudvalg.

Jeg er oprindeligt uddannet indenfor forsikringsbranchen og har undervist på Forsikringshøjskolen. Siden 2005 har jeg været vejleder i UU Vestsjælland (Ungdommens Uddannelsesvejledning), hvor jeg arbejder med vejledning af unge under 25 år – nu som  souschef og filialleder.

Jeg bor i et af Slagelse kommunes velfungerende landområder – sammen med min mand Lars og mine to sønner, Lasse (19 år) og Christoffer (16 år). Her er højt til loftet, plads til sammenhold med gode venner og alsidige fritidsinteresser. Jeg glæder mig over naturen, musik, idræt, sønnernes gode skole og over at gøre en forskel for Slagelse kommune.

Blog:               http://www.hellejacobsen.dk
Min V-side: http://www.hellejacobsen.venstre.dk
Facebook:    http://tinyurl.com/HelleJacobsen
Telefon:        51648113
Mail:              hellejac@slagelse.dk

Mærkesager:

Efter 4 år i byrådet i Slagelse Kommune ved jeg, at der kommer mange forskellige enkeltsager igennem i løbet af en byrådsperiode. Så i stedet for enkeltstående mærkesager vil jeg hellere tale om afgørende grundholdninger, som jeg lægger ind i behandlingen af hver eneste enkeltsag:

  • En liberal grundholdning: Mennesket før systemet
  • Samarbejdet skal forbedres. Det bredest mulige samarbejde omkring enkeltsagerne af hensyn til borgerne i kommunen. Samarbejde betyder også mere og bedre samarbejde med det private erhvervsliv.
  • Uddannelsesområdet. Uddannelsesniveauet i Slagelse Kommune skal hæves på alle niveauer. Mere individuel uddannelsesvejledning og samarbejde med erhvervslivet helt ned i grundskolen.
  • Det handler om mennesker. Kommunen skal fokusere på at give udsatte børn, voksne og ældre den hjælp, de har brug for for at kunne klare sig selv.
  • Økonomisk ansvarlighed. Vi skal tænke investering, rettidig omhu – og omsorg.
  • Kommunen skal fungere som en servicevirksomhed med fleksibilitet, ordentlighed og respekt i dialogen med borgerne.
  • Det skal være lettere at drive erhverv i hele Slagelse Kommune. Det er vi alle sammen afhængige af. Flere arbejdspladser, mere vækst.

Vi har et stort landområde med mange, velfungerende landsbyer og vi har to større købstæder i Korsør/Halsskov og Skælskør. Vi skal sikre udvikling, bosætning, erhvervsliv, turisme, kulturtilbud og kommunale tilbud i hele kommunen.

Vi skal være en kommune, hvor vi arbejder sammen om at få Slagelse kommune, hele kommunen, på landkortet – både erhvervsmæssigt, kulturelt, politisk og i forhold til opgaverne. Vi skal være stolte af at bo i Vestsjælland. Vi skal være stolte af at komme fra Slagelse kommune.

Det kræver en helt ny måde at tænke på – for at løse de problemer, der er skabt ved den gamle måde at tænke på,” sagde Albert Einstein. Det er en brugbar tanke. Hvis vi fortsætter i gamle vaner, får vi de samme resultater. Der må nytænkning til.

Det er tid til forandring.

Hvis du vil høre mere om, hvad jeg mener om bestemte sager, er du meget velkommen til at besøge min blog her: http://www.hellejacobsen.dk, sende mig en mail på hellejac@slagelse.dk eller til at få en snak over telefonen på 51648113.

Stén Knuths velkomsttale til Venstre-møde i Skælskør.

God aften alle sammen. Rigtig hjertelig velkommen til valgkampstarten her på Harboe. Jeg er super stolt over igen at kunne byde jer velkommen her på Harboe i Skælskør.

Tak til Harboe, som stiller lokaler til rådighed. Tak for, at I altid stiller op, når opgaver skal løses, eller penge doneres til en eller anden god sag.

I er et godt aktiv at have som virksomhed i vores kommune, både når vi taler om støtte, og med-spiller på den kommunale og regionale udvikling.

Og det er udviklingen jeg lige vil bruge et par minutter på.

Udfordringerne her ude på Vestsjælland er jo til at få øje på. Arbejdspladser og en befolkningen der flytter, unge der ikke kan finde praktikpladser, vi er generelt for usunde, en miljødagsorden der kvæler virksomhederne, administration der er ved at lægge virksomheder ned osv. osv.

Hvordan vender vi den udvikling og kan den vendes? Ja det tror jeg faktisk, at den kan, ellers stod jeg ikke her i dag.

Jeg tror, at det først og fremmest handler om at have ansvarlige og ærlige politikere, der tør sætte sig i spidsen. Der tør udfordre. Og så handler det om, at den der sætter sig i spidsen har noget på hjerte.

Og så tror jeg, det handler om at have en politik, der kan klare de udfordringer, vi står overfor, både når vi taler arbejdspladser, økonomi og bedre velfærd.

Lige om et øjeblik er der kommunalvalg. Et valg der bliver meget, meget afgørende for, hvordan vi i Slagelse kommer videre.

Jeg stiller op som Venstres borgmesterkandidat, fordi vi har brug for en borgmester, der vil involvere sig, en borgmester, der vil udfordre lovgivning og administrationens vanetænkning, en borgmester, der vil samle kommunen i en ærlig drøftelse af, hvordan vi udvikler denne dejlige kommune, som har et enormt potentiale.

Jeg tror, det handler om at være ærlig og turde involvere sig. Det handler om at give noget af sig selv, så borgerne kan se og høre, at det virkelig betyder noget, det her.

Så borgere og virksomheder føler sig helt trygge ved, at her er en borgmester, der vil give alt, og en borgmester, der er klar til at kæmpe helt ude på planken, hvis det er det, der skal til.

Og så tror jeg, vi skal endnu tættere på hinanden. Politikere, borgere og det offentlige skal blive bedre til at forstå hinanden. Og den forståelse kommer, hvis vi lytter til hinanden. Tager samtalen alvorlig og virkelig lytter til, hvad vi hver især vil. For når alt kommer til alt, så vil vi i bund og grund det samme.

Der er forskellige veje – men vi vil det samme!

Jeg vil bevare verdens bedste samfund. Hvor tryghed og udvikling går hånd i hånd. Hvor skolen giver børn det bedste, de har, så de kan få en uddannelse. Hvor unge kan få en læreplads og hvor ældre, efter et langt liv på arbejdsmarked kan være trygge i den sidste alderdom.

Og sådan vil jeg også have Slagelse kommune.

Hvis det skal lykkes, skal der et stærkt lederskab til. Et lederskab, der drives af en tanke om, at vi hver dag skal udvikle vores kommune, at vi hver dag går bare et skridt i den rigtige retning, og at vi hver dag forpligter os til at blive bedre.

Det er hårdt arbejde – ja – men det er det, vi har tilbage. For når Kineserne og Brasilien kører af sted og Europa slikker sine økonomiske sår, så er der alene hårdt arbejde og samarbejde tilbage.

Det er hårdt arbejde og lysten til at ville. Sult til at ville mere. Hver dag vi står op, skal vi sige til os selv: Jeg vil en lille smule mere i dag. Jeg vil.

Og så skal vi klare mål op. Fortælle borgerne, at det er det her vi vil, og så følge op på det. Det skaber synlighed, tydelighed og gennemskuelig-hed. I gamle dage hed det kontraktpolitik – det er jeg altså voldsomt tilhænger af.

Jeg fortæller, hvad jeg vil, opstiller mål, viser resultaterne. Døm mig på det.

Og så mener jeg at en borgmester skal turde udfordre folketing og den lovgivning der vedtages. Trække folketing tættere på virkeligheden, og så i øvrigt finde ud af hvordan vi bøjer love og regler så meget at vi får det til at give mening. Så meget at vi til sidst kan sige – det er sgu da sund fornuft.

Jeg er jo godt klar over, at der skal klippes snore og holdes fine taler, men der skal altså kæmpes, og vi skal ud og stå på ølkassen foran borgere og virksomheder for at lytte til virkeligheden.

For vi er her, fordi det kræver noget og fordi vi har noget på hjerte.

Venstre går til valgkampen med sloganet:

Tid til forandring

Det er tid til at styrke den politiske ledelse.

Det er tid til at gå fra snak til handling.

Det er tid til at gå fra uendelige politikker til målbare mål.

Det er blevet tid til forandring.

Venstres hovedbudskaber i valgkampen er arbejdspladser, uddannelse og de ældre.

Men det vil alle – så hvad er forskellen?
Jeg vil trække trække kampen om arbejdspladser ind på borgmesterkontoret og jeg vil samarbejdet med de private – partnerskaber og sætte mere i udbud.

Ikke fordi alt skal drives af det private, men fordi konkurrence er sundt. Det ved vi venstrefolk godt.

På uddannelsesområdet vil jeg udfordre lederne, have bedre sammenhæng i uddannelsesforløbet og i overgangen til ungdomsuddannelserne.

Ingen ung skal gå rundt på gaderne og kede sig.

På ældreområdet kunne det være spændende at søge om at blive frikommune – så vil jeg lægge alle regler ned og starte forfra – 30% af hjemmehjælpernes tid går med at administrere. Det kan vi ikke være bekendt – hverken overfor de ældre eller vores ansatte.

Luftet ud på borgmesterkontoret og vi skal have skabt en mødestruktur, der skaber sammenhæng mellem politikere og administration.

Så vil jeg skabe et borgmesterkontor, som er mere tilgængelig.

Lige nu arbejder vi på en plan om de helt konkrete tiltag vi vil gøre de første 100 dage og de næste 4 år – for jeg synes vi skal ud og fortælle hvad vi vil.

God Venstre politik: Vi fortæller vælgerne, hvad vi vil før valget og vi gennemfører det efter valget.

Skeptikere er ude og så tvivl, om vi kan – det har jeg hørt og læst.

Kære venner – Venstre har vist, vi kan. En omkonstituering, hvor vi kaldte på samarbejdet. 3 budgetforlig – et hvor vi med flertal kunne investere i Teater, Tropeby og Stadion, det næste, hvor vi over natten skulle finde 150 mio.kr., og nu her det sidste: Et ansvarligt budget i samarbejde.

Og glem ikke det store skoleforlig, hvor vi sikrede skoler i hele vores kommune.

Samarbejdet i VKO og nu også med de radikale.

Jo vi har vist at vi kan og vi er klar.

Vi går en meget spændende tid i møde. 5 uger til valget, 5 uger hvor vi skal fortælle, snakke, drøfte, lave FB opdateringer, lave videoer og meget, meget mere.

Jeg håber I alle vil kæmpe helt frem til kl. 2000 den 19. nov. 2013 – så er jeg sikker på, at Venstre får et kanonvalg.

Vi har den bedste politik, det bedste hold og den bedste organisation. Husk at vær ydmyg, hold snuden i sporet og husk at kæmp.

Tusinde tak fordi I kom, tak til jer alle for jeres ufattelige store hjælp – gå nu ud og fortæl at Venstre er klar til at tage over, for skal denne kommune videre, så har Venstre svaret på hvordan vi gør det og vi har holdet der kan løfte opgaven.

Tak for I lyttede – og lad os så komme i gang!

Tale til valgopstartsmøde af Stén Knuth, (V), borgmesterkandidat.

Sten Knuth

Svar til John Dyrby (S)

S har sendt deres folketingsmedlem i byen med vanlig skræmmekampagne og latterliggørelse af Venstre. Når jeg hører borgerne, så vil de rigtig gerne væk fra den måde at føre politik på. Udfordringerne kalder på samarbejde og ordentlig tone.

Borgerne kan være sikre på, at Venstre kommer med vores bud på en politik, og konkrete handlinger, som kan føre kommunen videre. Politik og handlinger, som kan indfri det enorme potentiale denne kommune har.

Vi har dog givet svar på det, der efterspørges. Kampen om arbejdspladser skal ind på borgmesterkontoret. Øget samarbejde med det private. Ikke fordi de private skal drive det hele, men fordi konkurrence er sund. Bedre sammenhæng i hele uddannelsesområdet, også her en start af samarbejde mellem offentlige og private institutioner/skoler. Vi søger frikommune status, for at prøve at starte helt forfra med administrationen på bl.a. ældreområdet, for at se hvor meget vi kan undvære. Det frigør resurser til de ældre, til bedre og mere individuel pleje.

Det kan Socialdemokraterne være uenige i og det er OK. Men i stedet for at arbejde sig væk fra samarbejde burde de i skrift, tale og handling vise, at de vil samarbejde for borgernes skyld.

Det er til forandring.

Af Stén Knuth, Venstre, Borgmesterkandidat

Sten Knuth

Synspunkt: Svar til Leif Scharling

I et noget usammenhængende læserbrev, der bygger på unavngivne socialdemokratiske kilder, skriver Leif Scharling (SF) om det at pynte sig med lånte fjer. Jeg forstår det sådan, at den væsentligste påstand i Scharlings læserbrev er, at Venstre og Stén Knuth ikke har foreslået at samle kommunens ungeindsats i ét hus med én indgang. Det er ikke korrekt.

Tidligt forslag om én samlet ungeindsats
Fakta er, at Venstre ved Sten Knuth kort tid efter kommunesammenlægningen – så vidt jeg husker i 2007 – foreslog, at kommunen oprettede et hus for de unge, hvor man samlede indsatserne om uddannelse, beskæftigelse, mentorstøtte, psykologhjælp mv., så de unge kun skulle bruge én indgang for at få hjælp i stedet for at blive sendt fra sted til sted. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, hvor bl.a. Sten Knuth deltog fra uddannelsesudvalget og jeg selv deltog fra arbejdsmarkedsudvalget. Også socialdemokraten Bjarne Mikkelsen deltog i udvalgsarbejdet dengang, og jeg er sikker på, at han kan bekræfte, at arbejdet blev iværksat på grund af Stén Knuths forslag, som nu bliver gennemført.

SFs gruppeformand Lene Wibroe og den daværende politiske udvalgsformand Niels Christian Nielsen fra S kan tillige bekræfte forslagets oprindelse, men vi er sikkert uenige om dets videre skæbne: Min oplevelse af forløbet for 6-7 år siden er, at kommunens medarbejdere faktisk syntes godt om Venstres forslag og gerne ville realisere det, mens den politiske ledelse fra S og SF var imod. Måske netop fordi det var et venstreforslag. Vi holdt en række møder, som der kom et halvhjertet projekt ud af – et projekt, som pga. den politiske ledelses modstand hurtigt blev lukket igen.

Ringsted Kommune gjorde det
Også i denne sag tøvede S og SF. Også dengang sad de på hænderne af frygt for at begå fejl i forbindelse med visionære tanker og nytænkning. Slagelse Kommune kunne have været landets første kommune med et ungehus, men i stedet blev det Ringsted Kommune, som i 2010 oprettede deres Ungeenhed på samme fundament som forslaget fra Venstre i Slagelse. Siden er Ringsted Kommune – og ikke Slagelse – konstant blevet fremhævet som det unikke og gode eksempel af både røde og blå ministre, røde og blå borgmestre osv. Meget vigtigere blev det Ringsted Kommune – med en venstreborgmester for bordenden – som satte målrettet og helhjertet ind med en nyskabende og mere smidig indsats overfor unge med behov for hjælp.

Hvis Leif Scharling undersøgte tingene inden han udtaler sig, ville borgerne måske slippe for grove personangreb på Venstres borgmesterkandidat. Jeg tror faktisk, at borgerne helst er fri for den slags – de vil meget hellere høre, hvordan vi vil udvikle kommunen. Det er godt nok tid til forandring i Slagelse Kommune!

Af Johnny Persson (V), byrådsmedlem og kandidat

johnny-persson

Ugens kandidat: Birgitte Lunden Poulsen.

Hver uge op til kommunalvalget den 19. november 2013 præsenterer Venstre i Slagelse to kandidater til byrådet.

Her præsenterer vi Birgitte Lunden Poulsen:

Birgitte_Lunden_Poulsen2.png

Navn: Birgitte Lunden Poulsen
Fødselsdato:   19 april 1965
By: Skørpingevej 1, Gerlev
Civil status: Gifte med Finn Poulsen.

Har 2 store Piger Matilde og Katrine på 21 og 17 år.

Civilt job:  Ansat i University  College Sjælland som chef for Facility service (som er bygningsdrift, service, kantiner, rengøring, indkøb og logistik)   

Lidt om mig:
En ny valgkamp er nu skudt i gang og det der er vigtigste for mig er, at vi fastholder den stramme styring af Slagelses kommunes økonomi.
Vi skal udvikle kommunen, og samtidig skal vi kunne modstå alle de forandringer, som vi konstant står over for og de påvirkninger der kommer udefra.
Vi skal ture gøre noget og tage ansvar.
Venstre tror på frihed, under ansvar. Mennesker udvikler sig bedst i det frie initiativ og i sund konkurrence.
Jeg stiller op igen, fordi jeg igennem de sidste 4 år har fået en masse erfaring i politik, der skal bruges, for at vi kan forsætte udviklingen, og bevarer troen på, at vi i Venstre kan være med til at ændre et politisk skift i kommunens fremtid.

Vi skal fastholde kommunen, og udvikle kommunen – Vi skal have mere for skattekronerne. Der skal sættes klare og tydelige mål.

Der skal være en indgang til kommunen: Hurtig sagsbehandling og borgerservice.

Det er tid til forandringer
Viljen til vækst med borgeren i Centrum

Min rolle i de sidste 4 år har været samarbejde og politik på tværs af byrådet.
Jeg skylder nu borgerne at stille op igen, og give den en skalde frem mod valget og før og efter.
Som kvinde er jeg ganske stædig, har en sund fornuft, udholdenhed, ikke konfliktsky, har omsorg for kollegaer og samarbejdspartner, konsekvent og god til samarbejde.

Tre ord, jeg gerne vil stå for er: Troværdighed, Ærlighed og Respekt.

Jeg sidder i dag i Børn-uddannelse og integrations udvalget / sundhed og omsorg udvalget
Det er 2 store udvalg, hvor mange af beslutningerne påvirker borgerne straks. Derfor er det vigtigt at vi hele tiden får truffet de rigtige beslutninger.

Mine mærkesager:
De områder som jeg gerne vil arbejde med er: Børn, uddannelse, unge, ældre, lokalområder, bygningsdrift og serviceniveau.

Desuden skal der ses på erhvervslivet, hvad kan vi gøre?

Vi skal tiltrække flere firmaer og gøre det attraktivt at have et firma i Slagelse kommune.

Udover det, skal vi højne uddannelsesniveauet og få flere til at tage en uddannelse, for uddannelse fremmer vækst.
Vi skal se på hvordan vi kan forbedre folkeskolen.
Vi skal fastholde kvaliteten og sikre en god fremtid for de ældre i forhold til fleksible løsninger og mere personlig pleje. Vi skal sikre fokus på lokalområderne og deres fremtid.

Det jeg gerne vil bidrage med til Slagelse kommune:

  • Højne uddannelsesniveauet og få flere til at tage en uddannelse, for uddannelse fremmer vækst
  • En bedre folkeskolen
  • Fastholde kvaliteten og sikre en god fremtid for de ældre i forhold til fleksible løsninger og mere personlig pleje
  • Sikre fokus på lokalområderne og deres fremtid
  • Tiltrække flere borgere til kommunen
  • Evaluerer serviceniveau løbende, så vi hele tiden sikre at kvalitet svarer til krav
  • Tiltrække flere firmaer og gøre det attraktivt at have et firma i Slagelse kommune

Mailadresse: bipou@slagelse.dk

Dir. tel: 58584206, Mobil : 72482275

Ugens kandidat: Pia Lunn Christiansen.

Hver uge op til kommunalvalget den 19. november 2013 præsenterer Venstre i Slagelse to kandidater til byrådet.

Her præsenterer vi Pia Lunn Christiansen:

Pia-Lunn-Christiansen2

Navn: Pia Lunn Christiansen
Fødselsdato: 19/1 1973
By: Slagelse
Civilt job: Afdelingsleder i IDEmøbler

Lidt om mig:

Privat:
Skal jeg beskrive mig selv er det som loyal, struktureret, lyttende, empatisk, engageret og selvstændig.

Politisk:
Formand for Venstres kredsbestyrelse i Slagelse kredsen.
Medlem af vælgerforeningsbestyrelsen.

Mine 3 mærkesager:    

  • Eleverne skal være godt rustet til ungdomsuddannelsen
  • Mere gang i erhvervslivet i Slagelse kommune
  • Bedre vilkår for private virksomheder – store som små

Mail adresse: plc@net.telenor.dk  

Ungehuset i Uddannelsesfirkanten

Hurra – Vi nåede i mål 

Den 24. september er en helt speciel dag.
Det er en festdag, hvor Slagelse Kommune officielt åbner det nye ungehus i uddannelsesfirkanten.

Et projekt der tog sin spæde begyndelse allerede ved starten af kommunesammenlægningen. Dengang femlagde jeg og Venstre et forslag til en ungeenhed der skulle forankres under et ungehus. Et sted hvor alle kompetencer til igangsættelse og fastholdelse af unge i uddannelsesforløb skulle samles.

Projektforslaget fra 2007/2008 kom til at hedde UTA. Et navn jeg stadig hører blandt de involverede medarbejdere. På daværende tidspunkt var organisationen og det politiske niveau ikke klar til at prøve tingene rigtigt af, og derfor fik UTA ikke lov at udfolde sit fulde potentiale.

Jeg er dog stolt af at UTA stadigvæk lever i medarbejderens bevidsthed, og at vi nu står med et ungehus, der for alvor får lov til at blomstre.
Et sted hvor unge der har brug for hjælp og sparring for at komme videre, kan finde det samlet under ét tag. Økonomisk vejledning, psykologhjælp, arbejdsmarkedsforløb samt støtte og opbakning.

Jeg er også stolt af at være udvalgsformand for et område med succes; flere og flere unge tager en ungdomsuddannelse, hvilket er rigtig godt og i tråd med de målsætninger vi politikere har for området.

At vi nu også kan præsentere et ungehus, der er indrettet af dygtige, egagerede og kreative unge mennesker fra Korsør Produktionshøjskole sammen med kunster Simonne Gorju, og som er placeret optimalt som en del af Uddannelsesfirkanten på Willemoesvej, er helt unikt.

Jeg er sikker på, at de nye rammer og de dygtige kompetencer i ungehuset fremadrettet vil være med til at løfte endnu flere igennem en uddannelse, og det er da helt fantastisk.

Og naturligvis er jeg også rigtig glad for over at mine og Venstres oprindelige tanker nu er blevet til virkelighed – også selv om det tog lidt tid.

Jeg ønsker alt det bedste for Slagelses nye ungehus, og for dem der får glæde af det!

Af Stén Knuth, Byrådsmedlem (V) og borgmesterkandidat

Sten Knuth

 

Ugens kandidat: Christina Lund.

Hver uge op til kommunalvalget den 19. november 2013 præsenterer Venstre i Slagelse to kandidater til byrådet.

Her præsenterer vi Christina Lund:

Christina-Lund

Navn: Christina Lund
Fødselsdato: 28.10.1993
By: Slagelse
Civil status: I et forhold, ugift
Civilt job: Erhvervsøkonomistuderende

Lidt om mig: Jeg stiller op til både kommunal- og regionsvalget anno 2013.

Mine 3 mærkesager:    

– Jeg tror på, mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv samt medansvar for andre mennesker og ikke mindst for fællesskabet.

– Jeg ønsker et samfund, der forudsætter, at det kan betale sig at uddanne sig, at arbejde og at investere.

– Jeg ser helst, der skal være de bedste vilkår for at kunne etablere og drive en selvstændig virksomhed og hermed føre nye ideer ud i livet – fremme initiativ, iværksætteri og innovation!

Mailadresse: Danlundchristinalund@gmail.com

Uddannelse på dagsordenen

Af Stén Knuth, Venstres borgmesterkandidat, samt Venstres BUI medlemmer Birgitte Poulsen og Johnny Persson

Venstre gik til valg i 2009 med hovedtemaet Uddannelse. Vi ville satse markant på uddannelse på alle niveauer. Vi var tæt på at lykkes, men med mindst mulig margen tog S og SF alle formandsposter og hele magten, for de ville sætte retningen alene.

I vinteren 2010 brød det spinkle flertal sammen, og Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti kaldte på samarbejdet. Vi lavede sammen med S og SF en ny konstituering i et forsøg på et bredt samarbejde.

I Venstre valgte vi, at Stén Knuth skulle være formand for Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget (BUI). Vi vidste, det ville blive svært. Venstres ønske var at få ro i udvalget og få styr på en skoleproces, der var kørt helt af sporet. Det synes vi, at vi kom i land med. En skolestruktur, der gavnede hele kommunen med tilbageførsel af en meget stor del af den omfattende besparelse på området, som dele af S og SF ville trumfe igennem.

Herefter udarbejdede vi en klar IT strategi og investerede millioner i satsningen på IT i skoleområdet.

Der udover har BUI stået i spidsen for en uddannelsespolitik, der er med til at løfte kommunens vision – erhverv, uddannelse og oplevelse.

På dagtilbudsområdet har vi rettet kapaciteten til ved at sammenlægge 3 daginstitutioner, men også sikret, at der blev sat penge af til nyt i Slots Bjergby og Dalmose.

Sidste år var det nødvendigt at spænde livremmen ind på specialområdet. Det var en hård og presset proces hen mod sommeren i år. Vi lykkedes med at blive enige i udvalget, men med store bekymringer og ønsket om at følge området tæt.

I Venstre glæder vi os over at uddannelsesniveauet stiger, og at flere unge får en ungdomsuddannelse, samt flere får en mellemlang og lang uddannelse.

Og glædeligt, at vi nu får et ungehus i Uddannelsesfirkanten, hvor de unge oplever én indgang til kommunen, om det så er vejledning, rådgivning eller anden hjælp, de har behov for – for at fastholde uddannelsessporet. Det får stor opbakning af uddannelserne der er i ”firkanten”.

Lige præcist sådan et ungehus, som Stén Knuth foreslog i den første periode med den nye storkommune, men som desværre ikke på det tidspunkt var moden til at blive ført ud i livet. Men bedre sent end aldrig.

Venstre vil gerne, her på kanten af valgkampen, sige BUI udvalget tak for et rigtig godt og konstruktivt samarbejde.

I Venstre er vi glade for, at vi bevæger os i den rigtige retning. Det er godt. Men vi vil gerne kæmpe for, at det bliver endnu bedre i dette vigtige område. Også i denne valgkamp er uddannelse én af Venstre’s mærkesager.

Nogle af de ting, Venstre vil arbejde for, er at:

  • Gøre alle unge erhvervs- og arbejdsmarkedsparate – gerne i samarbejde med det private erhvervsliv på udvalgte områder
  • Definere få og tydelige faglige mål, samt måle skolerne med hinanden
  • Styrke fokus på ledelse og efteruddannelse
  • Tilbyde forældrekurser – med Holstebro som forbillede
  • Sætte talentudvikling, innovation og iværksætteri på skoleskemaet
  • Lave individuel målrettet vejledning ved overgang fra skole til ungdomsuddannelse
  • Have mere erhvervspraktik i folkeskolen
  • Etablere et studenterhus i samarbejde med de unge
  • Lave forsøg med selvejende skole
  • Lave forsøg med tysk fra 3. klasse – så vi gør os klar til åbningen af Femern
  • Tydelige målsætninger og forventninger til alle, der har med uddannelse at gøre, så vi får alle med.

Det er Venstres ambition på uddannelsesområdet.

Det er tid til forandring.

Sten Knuth   Birgitte_Poulsen   Johnny Persson upload