Ugens kandidat: Helle Jacobsen.

Hver uge op til kommunalvalget den 19. november 2013 præsenterer Venstre i Slagelse to kandidater til byrådet.

Her præsenterer vi Helle Jacobsen:

kampagnefoto-2013-small

Helle Jacobsen
47 år, Kirke Stillinge
Byrådsmedlem og souschef/filialleder i UU Vestsjælland

Lidt om mig:

Valgt til byrådet i 2009, sidder i Økonomiudvalget og er næstformand i Børn-, Unge- og Familieudvalget. Jeg har også været med i diverse ad hoc-udvalg: Projekt Ringparken/Motalavej, Ungeindsatsen samt det nye skolereformudvalg.

Jeg er oprindeligt uddannet indenfor forsikringsbranchen og har undervist på Forsikringshøjskolen. Siden 2005 har jeg været vejleder i UU Vestsjælland (Ungdommens Uddannelsesvejledning), hvor jeg arbejder med vejledning af unge under 25 år – nu som  souschef og filialleder.

Jeg bor i et af Slagelse kommunes velfungerende landområder – sammen med min mand Lars og mine to sønner, Lasse (19 år) og Christoffer (16 år). Her er højt til loftet, plads til sammenhold med gode venner og alsidige fritidsinteresser. Jeg glæder mig over naturen, musik, idræt, sønnernes gode skole og over at gøre en forskel for Slagelse kommune.

Blog:               http://www.hellejacobsen.dk
Min V-side: http://www.hellejacobsen.venstre.dk
Facebook:    http://tinyurl.com/HelleJacobsen
Telefon:        51648113
Mail:              hellejac@slagelse.dk

Mærkesager:

Efter 4 år i byrådet i Slagelse Kommune ved jeg, at der kommer mange forskellige enkeltsager igennem i løbet af en byrådsperiode. Så i stedet for enkeltstående mærkesager vil jeg hellere tale om afgørende grundholdninger, som jeg lægger ind i behandlingen af hver eneste enkeltsag:

  • En liberal grundholdning: Mennesket før systemet
  • Samarbejdet skal forbedres. Det bredest mulige samarbejde omkring enkeltsagerne af hensyn til borgerne i kommunen. Samarbejde betyder også mere og bedre samarbejde med det private erhvervsliv.
  • Uddannelsesområdet. Uddannelsesniveauet i Slagelse Kommune skal hæves på alle niveauer. Mere individuel uddannelsesvejledning og samarbejde med erhvervslivet helt ned i grundskolen.
  • Det handler om mennesker. Kommunen skal fokusere på at give udsatte børn, voksne og ældre den hjælp, de har brug for for at kunne klare sig selv.
  • Økonomisk ansvarlighed. Vi skal tænke investering, rettidig omhu – og omsorg.
  • Kommunen skal fungere som en servicevirksomhed med fleksibilitet, ordentlighed og respekt i dialogen med borgerne.
  • Det skal være lettere at drive erhverv i hele Slagelse Kommune. Det er vi alle sammen afhængige af. Flere arbejdspladser, mere vækst.

Vi har et stort landområde med mange, velfungerende landsbyer og vi har to større købstæder i Korsør/Halsskov og Skælskør. Vi skal sikre udvikling, bosætning, erhvervsliv, turisme, kulturtilbud og kommunale tilbud i hele kommunen.

Vi skal være en kommune, hvor vi arbejder sammen om at få Slagelse kommune, hele kommunen, på landkortet – både erhvervsmæssigt, kulturelt, politisk og i forhold til opgaverne. Vi skal være stolte af at bo i Vestsjælland. Vi skal være stolte af at komme fra Slagelse kommune.

Det kræver en helt ny måde at tænke på – for at løse de problemer, der er skabt ved den gamle måde at tænke på,” sagde Albert Einstein. Det er en brugbar tanke. Hvis vi fortsætter i gamle vaner, får vi de samme resultater. Der må nytænkning til.

Det er tid til forandring.

Hvis du vil høre mere om, hvad jeg mener om bestemte sager, er du meget velkommen til at besøge min blog her: http://www.hellejacobsen.dk, sende mig en mail på hellejac@slagelse.dk eller til at få en snak over telefonen på 51648113.

About Author

Connect with Me: